I en lille provinsby forarges Menighedsrådsformanden Herbert (Preben Mahrt) over den noget uortodokse Præst Gudmond (Dirch Passer). Fra sin prædikestol forkynder han, at kirken er reaktionær, og møgkedelig. Vi lever i en tid, hvor der kræves forandinger på alle områder, også indenfor kirken. Nogle mener, at man skal reklamere f.eks. På søndagshøjmessen med pigtråd i koret og provstindens guf i våbenhuset. Men hvad hjælper det alt sammen. Folk vil sidde hjemme og følge astronauterne, der fortæller at set oppefra, er himlen sort som helvede, mens Jorden ligner Paradis. Hugo optager Gudmonds tirade på bånd. Han mener, at han bliver værre og værre. Når han til et bryllup kan sige, at myndighederne reducerer ægteskabet til at være en boligberettiget samlejekontrakt. Så det er vel også kun naturligt, at der gives 3 måneders opsigelse. “De fleste husker højtiderne og forærer chokolade til familie og venner. Jeg derimod foretrækker at give jer 2 billetter til Costa del Sol”. Hugo vil med alle midler prøve at få ham fjernet. Hans kone Marie (Vera Gebuhr) synes, at Gudmond har ret. Gudmond har en “neben geshæft” ved siden af. Han driver et rejsebureau. Gudmonds rejser. Selvfølgelig kommer det kirkeministeren (Bjørn Puggaard Møller) for øre, og sammen med finansministeren (Emil Hass Christensen) opsøger de Gudmond. Kirkeministeren vil gerne vide, hvordan han kan forlige de to ting. “Jeg vil hellere have med mennesker at gøre i en overfyldt bar under sydens palmer, end at prædike for degnen i en tom kirke derhjemme” siger Gudmond. På vej til Spanien over Sct. Bernhard passet påkalder Gudmond Sct. Peters hjælp: “Må jeg ikke låne din sekretær i påsken ?”. Nu begynder der at ske sære ting. Ude på vingen af flyet sidder der en ung pige, men det er kun Gudmond der kan se hende. Det er Gabrielle (Lone Hertz), men hun kaldes Gaby. Hun fortæller ham at de har kendt hinanden i over 2000 år. Under Cæsars regime var han politimester i Rom, og hun var Cæsars sekretær. Han var flot som en gud, alle pigers drøm. Han åbnede verdens første Tivoli, men desværre døde han alt for tidligt af mæslinger. Hotelportieren (Jørgen Ryg) vil gerne vide, hvad han skal gøre med damen, der kom med pastoren – hende der selv havde nøgle med til fyrstesuiten. Hun har ingen pas eller navn, men opgiver nr. 8.639.542.187. “Det bruger vi der, hvor jeg kommer fra” fortalte hun ham. Nu kapper det hele over: Gaby har et spejl. Her kan Gudmond føre samtale med Christian d. 4. (Carl Ottosen), som nu er blevet indendørsarkitekt og Napoleon som er bud, der kommer med Gabys bagage. Gudmond havde en drøm om, at han havde været general. “Rigtigt”, siger Gaby. “Du var Napoleons højre hånd – general i år 1200. Det år I gik over Alperne ved Sct Bernhard. Du nåede bare ikke med over. Du blev hårdt såret da du gled i en bananskal, kurede på røven ned af en gletcher og flækkede den mod et Grantræ. Hugo allierer sig med portieren, der, for en god betaling, skal arrangere at Gudmond bliver skandaliseret under åbningen af natklubben. Men Gaby forpurrer hans forehavende. Deres samvær og de mange sære ting der sker, får Gudmond til at sige. “Det her må vi tale meget om”. Efter åbningen af natklubben forsvinder Gaby efter et skænderi med Gudmond. På Louiselund er Gudmond indlagt for at gennemgå en slankekur, men han forbløffer personalet med sin mærkelige tale om sine sære oplevelser. Psykiateren G. Engel (Lone Hertz) skal tilse ham, og nu sker det igen. De mærkeligste sammentræf om, at de har kendt hinanden. Men nu er rollerne byttet om. G. Engel mener: “at det må de tale meget om”.
Bio Program
