På en øde landevej bliver en ung pige, Bitten Hjort, (Pia Grønning) trafikdræbt af en spritbilist og hans tre passagerer. Hendes kæreste William Brehmer (Henning Jensen) er dybt ulykkelig og han sværger, at de skyldige i ulykken skal komme til at lide, som han gør. Brehmer er en succesrig ung repræsentant, der, på grund af tragedien, forsømmer sin karriere og negligerer alle menneskelige hensyn til fordel for en systematisk, grusom hævnaktion. Brehmer har aftalt at mødes med den 16 årig Gudrun Durant (Lisbet Lipschitz)på et hoteltag langt over byens gader. Under hans kærtegn tager han fat om hendes ankler, og kaster hende ud over rækværket. Det lykkes ham at slippe uset væk. Politiet har mistanke om, at der foreligger en forbrydelse. Der er fundet aftryk af tommelfingre på den unge piges støvler, og de tilhører ingen i hendes omgangskreds. Hendes far Henri Durant (Troels Munk) har for ca. 1 år siden fået en spritdom, efter en dødsulykke. Efter episoden med Gudrun kaster Brehmer sig over studier af travheste. Over telefon aftaler han et møde med en kendt stutteriejer, Otto Lintz (Mogens Brix-Petersen), om et møde på den nærliggende kro. Han udgiver sig for at være englænder der er på udkik efter nyt blod til sin stald. Samme dag afholdes der en stor jagt i skoven. Hr. Lintz og Brehmer begiver sig til fods gennem skoven. Her møder Hr. Lintz døden i form af 6 skud fra en 9 mm Parabellum. Politiet finkæmmer området og finder et patronhylster, men er ellers på bar bund. Fru. Margit Lintz (Birgit Sadolin) er til afhøring, Politiet har fundet ud af, at hun for mange år siden havde lejet en mand til at overfalde en anden, så de tror, at hun står bag mordet. Hvad der yderligere bestyrker deres mistanke er, at man havde observeret en gul sportsvogn ved Højgård på tidspunkter, hvor Otto Lintz ikke var hjemme. Det viser sig, at den tilhører Poul Steffensen (Poul Hüttel), der bestyrer en Radioforretning. Brehmer opsøger butikken lige omkring lukketid for at købe en speciel plade. Som tak for sin hjælpsomhed bliver bestyreren tvunget til at skrive under på et brev, der forklarer hans selvmord. ”Kære Maggie. Jeg kunne ikke længere holde til presset, tilgiv mig”. Underskrevet Poul. Skuddet, der dræber ham, overdøves af tonerne til Mozarts ”Don Juan’’. Politiet overbevises dog ikke om ægteheden af dette selvmord, og Kriminalassistenterne Ancher (Poul Reichhardt) og Brask (Jens Okking) sættes på sagen. Igen kommer fru Lintz i politiets søgelys, og hun indrømmer, at hun kender Poul Steffensen. Da hun får at vide, at han er dræbt, bryder hun sammen. Ancher har sine anelser om, at der er en sammenhæng mellem de tre dødsfald. Styrtet fra Højhuset, massakren i granskoven og det fingererede selvmord. Men da der ikke er nogen umiddelbar forbindelse mellem de tre døde, gennemtrævler Ancher, Brask og Reiger (Ulf Pilgaard) de dødes familie og bekendtskabskreds, og her finder de den sammenhæng de leder efter: Forbindelsen mellem den dræbte piges far, fuldmægtig Durant og Stutteriejerens Lintzs kone, Maggie, som samtidig er forretningbestyrerens elskerinde. Ancher forstår, at de efterladte – og ikke de døde – er morderens egentlige mål. Sporene fører tilbage til en gammel færdselssag, hvor en ung pige Bitten Hjort blev dræbt af en bil, der bl.a. rummede Durant og Maggie. Ancher opsøger de sidste af ulykkebilens passagerer, fabrikant Janus Bech (Bendt Rothe), for at gøre ham opmærksom på, at det ikke er ham, morderen er ude efter, men et menneske Bech holder meget af. Efter nogen tøven udpeger Bech sin kone som det menneske han holder mest af, og hun sættes under bevogtning. Brehmer er i hele tiden et skridt foran politiet. Han holder sig løbende orienteret om eftersøgningen af morderen, og hvad værre er: Han ved at Bechs øjesten ikke er konen, men hans barnebarn Lars Nørlund (Rasmus Windfeld). Brask og Rieger har opdaget at Bitten Hjort havde været forlovet med en mand ved navn William Brehmer. Da mandens data endelig er fundet frem, er han gået under jorden. Han har søgt tilflugt på en ødegård i nærheden af Lars’ hjem og planlægger herfra sit næste træk, med Bittens hest som en vigtig brik. Inden politiet forstår, at de bevogter det forkerte offer, slår Brehmer til. Han bortfører Lars til sit skjulested, hvor han, med sovepiller, bedøver drengen. En storstilet politijagt forbliver uden resultat, så Ancher må tage en chance. Han har på fornemmelsen hvor Brehmer vil dukke op med drengen for at fuldende sin hævn, og der træffes omhyggelige forholdsregler. På den øde landevej midt om natten møder Brehmer sin skæbne, hårdt såret ser han at Ancher lægger 19 røde roser, der hvor man aner de visne stængler af en gammel buket.
