Hvordan bærer man sig ad med at fortælle sin lille dreng, at hans far har fundet en anden dame, og at han ikke kommer hjem til dem mere ? Netop denne situation står Kirsten (Ghita Nørby) i, efter hendes ægteskab er blevet opløst. Sammen med sønnen Birger (Casper Björk), tager hun hjem til faderen (Ole Larsen) og moderen (Bodil Udsen) i fødebyen Hjørring for at slikke sine sår. På vejen hjem, ombord på Aalborgbåden, gør Kirsten en aldrende Barons (Ove Sprogøe) bekendtskab. Ved ankomsten til Hjørring møder Kirsten en gammel skolekammerat Jørgen (Leif Lauridsen). Han har altid været lidt småforelsket i hende. Jørgen og Birger bliver hurtigt gode venner. Jørgen, som er strandfoged, inviterer Birger med på sin rute, for, som han siger, “Der er meget at holde øje med – stranden, klitterne og redningsbåden”. Han har også en gård og en rugemaskine til at udruge kyllinger med. Birger skaber hurtigt kontakt til de andre børn i byen. Sammen med naboens søn stifter han bekendtskab med “Sjappergassen” (Lone Hertz), en af byens “Feltmadrasser”. Børnene elsker at drille hende, så hun løber efter dem. Kirsten finder snart ud af, at meget er forandret, siden hun rejste hjemmefra. Iført sin pæneste kjole og med en vandkæmmet Birger ved hånden, går hun på venindebesøg. Gadespejlene taler deres tydelige sprog. Hun observeres, og dørene er lukkede. Else (Birgit Conradi) føler utilpashed ved hendes nærværelse, og afviser hende med en dårlig undskyldning. Kirsten er rasende og hun undskylder sig overfor moderen med, at hun har hovedpine. En dag modtager Kirsten et brev fra baronen, hun mødte på båden. Han udbeder sig om et Rendezvous. Han håber, at hun ikke tager anstød af hans dristighed. Kirsten indleder en flirt med baronen. En dag på stranden tiltrækkes Birger af en flok mænd som gør gymnastik. Han følger efter dem ud i vandet, og er nær ved at drukne. En af mændene redder ham, og afleverer ham til Kirsten. Da hun vil takke ham er han væk. Lidt senere dukker han op iført tysk officersuniform. Han præsenterer sig som Eugen (Henning Jensen). Hans omsorg, og den opmærksom han viser hende, gør hende til et let offer, set på baggrund af de forsmædelige nederlag, hun har lidt, siden hun genså sin barndomsby. Kirsten be’r Birger om ikke at omtale overfor mormoren, hvad der skete på stranden. Gemytternes uoverensstemmelse begynder at koge over mellem mor og datter. Kirsten starter et forhold til Eugen uden at tænke på omkostningerne. Vi skriver 1943 og krigslykken er ved at vende. Det går tilbage for tyskerne på alle fronter. Kirsten møder Eugen i det skjulte, så moderen ikke opdager, hvad hun har for. Kirsten er rystet over børnenes drillerier af “Sjappergassen”. Birger vil vide, hvad en feltmadras er, men Kirsten slår det hen. Børnene er derimod villige til at fortælle betydningen. “Feltmadrasser” skal klippes skallede og tyskerne skal have halsen skåret over. Baronen belejrer Kirsten og moderen tror i sin enfoldighed, at Kirsten en dag vil blive Baronesse. Baronen inviterer på te i Skovpavilionen. Her tilbyder han Kirsten ægteskab. Der dukker en flok tyske officerer op, med Eugen i spidsen. Da de hilser på Kirsten, får baronen travlt med at forsvinde. De har ikke mere at tale om. Kirsten må lyve sig til at møde Eugen. Det er måske deres sidste møde. Eugen erklærer Kirsten sin kærlighed, og Kirsten erkender at hun også elsker ham. En umulig kærlighed, som ingen chancer har for at overleve. Kirsten be’r Eugen om at tage hende med, når han rejser, men det er umuligt. Efter at være jaget af en håndfuld unger gennem byen bliver Kirsten overfaldet og klippet. Hun bliver befriet af “Sjappergassen”. Kirsten beslutter at tage tilbage til København og prøve at finde sig selv. Birger bliver hos mormor og morfar og søger trøst hos Jørgen.
