De tre arbejdsløse skuespillere Alfred (Dirch Passer), Hugo (Jørgen Ryg) og Arthur (Preben Kaas), har prøvet alt, for at få noget at bestille, men uden resultat. Arthur bor i en gammel nedlagt mølle, og her udtænker han alle tiders kup. Et spil som kun består af hovedroller. Det kan kun gennemføres, hvis de yder deres allerbedste, at de viser den bedste side af deres profession. Kuppet går i al sin enkelthed ud på, at de bryder ind i en bankboks. Boksen befinder sig på Københavns Hovedbanegård. Arthur kalder sig hjernen bag denne geniale plan. -”og hvis I gør, hvad jeg siger, bliver I rige” – siger han. Arthur er i besiddelse af en tegning, der viser, hvordan rummene på banegården ligger i forhold til hinanden. Ideen er, at bryde gennem væggen fra herretoilettet og ind i boksen. Der anbringes et stort beløb – ca. 5 millioner kr. onsdag kl. 12 og beløbet hentes igen fredag formiddag, hvilket giver dem 36 timer til aktionen. Der er et lille problem: ’’tissekonen’’ fru. Svendsen (Lily Broberg) skal føres bag lyset. Der bliver afholdt flere prøver, men Arthur må til sidst vise, hvordan det skal gøres. Nu begynder planlægningen. Først må fru Svendsens daglige rytme følges. Hun møder på slaget og hun bruger 10 sek. til at åbne tasken, 22 sekunder til at åbne gitteret med en nøgle som Arthur har en magen til, går 22 trin ned og efter nøjagtig 10 sek. er hun klar til dagens dont. ”Mine herrer forestillingen kan begynde. Klokken er nu nøjagtig 13 sek. i 8, om nøjagtig 2 min. gør I Jeres entre på toilettet. Kabine 3 kommer til at spille en af hovedrollerne fremover. Herfra skal operationen gennemføres. Lige pludselig er der voldsomt rift om kabine 3. Det ryster Arthur, og da der dukker en betjent (Peter Steen) op, tror Arthur, at de er afsløret. Men det viser sig, at betjentens ærinde havde en helt anden karakter. Arthur undersøger væggen og finder det bløde punkt. Så kan arbejdet gå i gang. De skærer ganske simpelt fliserne ud, så de kan tages af og sættes på plads igen, uden at udenforstående bemærker noget. Banegårdsarbejderen hr. Hoppe (Birger Jensen) spiller ingen rolle, men han opnår at blive en kendt figur, på sit handicap. Hugo læser på væggen en meddelelse – ”Jeg er 32 år, høj, slank, og har blå øjne”. Hugo har aldrig tænkt over, at det her er mødested for dem, der ikke er som andre, dem som ikke har ’’Peps’’. Han kan ikke nære sig: Han skriver: ”Jeg er høj, almindelig, med masser af ’Peps’. Det skal senere vise sig, at det var ved at kuldsejle deres planer. Fra det øjeblik aktionen startede, måtte kabine 3 hele tiden være besat af dem. Alle kostumer hentes under falske forudsætninger på det Kongelige Teater. Arthur har lavet en arbejdsplan, som skal følges med stor nøjagtighed. Nu starter der simpelthen den mest ’’crazy’’ forestilling, som tænkes kan. I de mest fantasifulde forklædninger begynder de 3 venner deres plan. Snart som postbud, snart giver Alfred den som Tyroler – han får hjælp af et sangkor af Tyrolere – snart giver de den som diplomat, lystfisker, maler osv. Fælles for dem er, at alt, hvad de piller ud af væggen skal de transporterer ud af kabine 3. Når der bruges boremaskine, må der fremkaldes støj udenfor, så ingen bemærker noget unormalt. Små hvide mus skaber også panik og uro, – det giver arbejdsro. Tilsyneladende opdager fru Svendsen intet og hun har ikke mistanke til den voldsomme trafik der er til og fra kabine 3. Efter lukketid arbejdes der for fuld tryk, med Arthur som udkikspost i afgangshallen. Over walkie-talkien holdes der tæt kontakt. Endelig igennem. Nu mangler de bare at skærer sig igennem stålpladen. Men nu kommer nemesis: Arthur advarer dem over walkie-talkien: En betjent er på vej til toiletterne. Det er før omtalte betjent, som tror han kommer til stævnemøde. Gennem døren til kabine 3 lover Hugo at møde ham næste dag. Pengene 4.485.600,00 kr. bliver overført til deres kuffert. Nu kommer kufferten med pengene til at føre en omflakket tilværelse. Men til sidst kommer de i hus. Fru Svendsen havde alligevel brugt sine øjne. Hun overrasker dem ved at forlange at få sin del af kagen, hvis hun skal holde mund. Da de åbner pengeskabet er bagbeklædningen sprængt og pengene er væk. Fru Svendsen sejler ud af døren med en bemærkning om amatører. Men Arthur har en overraskelse. Det var ham der havde ’’stjålet’’ Pengene og gemt dem i dækketøjsskabet, så de blev alligevel millionærer. Med mottoet ”Én for alle og Alt på et Bræt”.
