Ridefogeden (Axel Strøbye) holder mandtal over høstarbejderne. Igen er Jeppe (Buster Larsen) ikke mødt. Han får et minus i den sorte bog. Nille (Else Benedikte Madsen) må betale en mulkt for hans dovenskab. Nille lader ikke en chance gå fra sig for at lade Krabasken ‘Mester Erik’ danse på Jeppes rygstykker. Jeppe er en forhutlet daglejer, hvis store last er Brændevin. Han sendes til byen efter 2 pund grøn sæbe, og hvis han ikke er tilbage inden 4 timer vil ‘Mester Erik’ danse Polsk dans på hans ryg. Men ak vejen forbi Jacob Skomagers (Poul Møller) hus, er for meget for Jeppe, han er så forfærdeligt tørstig, og be’r Jacob om en skilling Brændevin på kridt, men Jacob sælger ikke på bog. Trods angsten for Nille og ‘Mester Erik’ er stor, er Jeppes tørst stærkest. Og inden han få tænkt sig om er pengene væk. Han dratter om på møddingen, og falder i søvn. Her bli’r han fundet af baronen (Henning Jensen) og hans følge. Baronen kunne tænke sig, at lave gæk med Jeppe, og be’r Lakajerne om, at udtænke noget der vil behage ham. Erik Lakaj (Kurt Ravn) foreslår at bringe ham hjem på slottet, og ifører ham baronens bedste sengeklæ’r og lægge han i baronens bedste seng, og når han vågnede skulle alle stille sig an, og overbevise ham om, at han var den nådige herre. Og så, når han troede på historien, skulle han drikkes fuld, og igen iføres sine gamle skidne klæ’r, og smides tilbage til møddingen. Sådan gik det til, at Jeppe vågnede op på slottet, i baronens sovegemak. Det første han øjnede var englene, som loftet var dekoreret med. Det smukke værelse, hvilket får Jeppe til at tro han enten drømmer eller er død, og kommet i himlen. Da han kalder på Nille, og hun ikke kommer, må han knibe sig i armen. Da han mærker smerten ved han, at han er vågen. Da lakajerne dukker op, bli’r Jeppe meget forskrækket, og gemmer sig under dynen. Jeppe forstår ingenting, og be’r om de ikke vil fortælle ham, hvem han er. Lakajerne kalder ham hans nåde, og spørger om han ikke kan huske dem. Der bliver skikket bud efter lægen. Han foreslår at årelade Jeppe, men den går ikke. Jeppe bli’r iklædt baronens fine klæder og fine hvide paryk. Sammen med Lakajerne går han tur i parken. Alle spiller komedien så godt, at Jeppe begynder at tro, at han er baronen. Under et overdådigt måltid, hvor Jeppe æder og drikke som et svin, morer baronen og Lakajerne sig kosteligt. Al den opmærksomhed Jeppe får stiger ham til hovedet, og han opfører sig tyrannisk, han tror lakajerne stjæler fra ham, og forlanger, at de leverer alt de har fået af ham tilbage. Ridefogeden, som altid har været Jeppes plageånd, dømmer han til at blive hængt, og udnævner baronen til bøddel. Under den efterfølgende løsslupne fest med dans og drikkeri falder Jeppe omsider omkuld, og falder i søvn. Han bli’r iklædt sine gamle klæder og smidt på møddingen. Her finder Nille ham, og varmer hans rygstykker med ‘Mester Erik’. Jeppe bliver arresteret. Han bliver anklaget for, at have beklumret Baronens hjem. Han bli’r dømt til at dø ved gift, og ophænges i en galge. Nille finder ham hængende og bryder i gråd, men da Jeppe taler til hende, får han ‘Mester Erik’ at føle. Han bli’r nedtaget af galgen af lakajerne, og på vej hjem møder han baronen som gir ham 4 Rigsdaler. Jeppe fortæller den sælsomme historie til Jacob Skomager, som dog ikke tror ham, men da Bissekræmmeren (Eddie Karnil) kan fortælle samme historie, morer alle sig over Jeppe. Trist og sørgmodigt traver Jeppe hjem til sin gamle tilværelse med Nille og Krabasken ‘Mester Erik’. Men på slottet morede Baronen sig sammen med sit selskab over den festlige spøg, han havde held med at gennemfører
