Ivan (Alex Svanbjerg) klarer sig ikke så godt i skolen. Han er lille, han er en drømmer, en enspænder og derfor et let offer for drillerier. Navnet GummiTarzan får ham af sin Tarzan-tossede far (Peter Schrøder) en dag han – for 117. gang – kommer hjem efter at have fået buksevand i skolen. Ivans far har en drøm at Ivan skal være stærk og modig, men Ivan er hverken stærk eller modig, og Ivans far – eller for den sags skyld hans mor – forstår ikke rigtig, hvordan Ivan har det. Når Ivan ser sit snit til det, smutter han ned i den nærliggende containerhavn. Her møder han en dag kranføreren Ole (Otto Brandenburg), en voksen, som hverken taler ned til ham eller hen over hovedet på ham. Hos Ole føler Ivan en tryghed, som gør dem til rigtig gode venner. Ole har også fantasien i orden, og det er et skub fra ham, der fører os med Ivan ind i den verden, hvor GummiTarzan ta’r grusom hævn over sine plageånder. Tilbage i dagligdagen opdager Ivan, at han ikke er alene om at have det svært og mange ting er blevet lettere for ham.
