”Frygt ikke” siger Egon Olsen (Ove Sprogøe) ”Jeg har en plan, som ikke kan slå fejl”. ”Det vil være dejligt” siger Kjeld (Poul Bundgaard) ”For du ved jo Yvonne ønsker sig en pels i sølvbryllupsgave. ”Skide godt Egon”. Benny (Morten Grunwald) er henrykt. Egon fortsætter: ”Det bli’r vor sidste kup, uigenkaldelig sidste kup. Og når den er fuldbragt, trækker vi os tilbage og lever lykkeligt til vore dages ende. Der er store kræfter på spil, kræfter så store, at de overgår enhver forstand. Både russerne, amerikanerne og navnlig franskmændene har store kapitalinteresser involveret”. De famøse dokumenter, der befandt sig i den røde taske med dobbeltbund, kan indbringe banden 5 millioner. Det er hensynsløse banditter der står bag, med Bang-Johansen (Bjørn Watt Boolsen) som hovedmand. Men han gør regning uden vært. Egon overlevede det sidste attentat, der var rettet mod hans person, selv om han havde alle odds imod sig. Bang-Johansen er gået under jorden på SAS hotel, indtil han næste dag kan tage flyveren til Paris, for at møde de afrikanske opkøbere. Egon allierer sig med Yvonne. Sammen tager job de som rengøringsdamer på hotellet. Hos politiet kan kriminalbetjent Holm (Ole Ernst) ikke finde ud af, hvorfor de ikke skrider ind. De ved jo alt om Bang Johansens illegale våbenhandel. ”Unge mand” siger Kriminalassistent Jensen (Axel Strøbye) ”Visse sager har bedst af, ikke at blive opdaget. Her er et eksempel. Det er politik, som kun ministeren kan finde ud af”. Inspektøren på hotellet er en liderlig karl, som ikke kan lade damerne i fred, men Yvonne og Egon ordner ham. Yvonne stjæler hovednøglen og Egon bryder ind hos Bang-Johansen og stjæler den røde kuffert. Men de mister kufferten igen. Der er kun en udvej tilbage. De må tage til Paris for at få fat i tasken og få stoppet Bang Johansen. Banden tager ud til Carlsberg, og ved hjælp af en enlig Grøn Tuborg, får de skabt så meget postyr, at de kan snige sig ombord på en lastbil fyldt med øl. Den skal til Paris. Vel ankommet til Paris begi’r banden sig ud i Byen. Egon ved at Bang Johansen skal holde sit møde i Maxim, den bedste Restaurant i Byen. Egon ved også, at Bang Johansen har en elskerinde, som bor på Montmartre. Benny skaffer dem startkapital i en spillehal. Banden opretter deres udkigspunkt i Eiffeltårnet. Her kan de holde øje med Bang Johansens bevægelser. Elskerinden har en taglejlighed med en stor balkon. Egon opdager en tørresnor, som kan trækkes frem og tilbage mellem nabohuset og elskerindens balkon. Egon arrangerer sig med en af gadens piger, men p.g.a. sprogvanskelighederne, går aktionen, også denne gang, i vasken. Genvordighederne er mange, og Egon er ved at være træt af ”Hundehovederne og hængerøvene” Han bli’r dog hurtig god igen. Banden overnatter på taget af Maxim. Mødet skal holdes på 1. Sal, i et separat kabinet, så der må forberedes nogle overraskelser. Maxin er kendt for sin gode sovse. På taget har banden lavet en sovs, det lykkedes banden at bytte om på sovsekanden, så det er den sovs, banden har lavet, der bliver serveret. Det betyder en total opløsning af selskabet. Her får de i forvirringen fat i den røde kuffert. Banden slipper til Danmark, hvor det er meningen, at aflevere kufferten til Politiet og få findeløn. Men Egon bliver anholdt og kørt til politigården. Benny har i hele tiden haft Hallandsens frakke liggende i bagagerummet af sin bil, og da han tager den på, finder han frakken foret med masser af penge. Yvonne får sin Pels og der bliver holdt stort sølvbryllupsfest. Men Egon – hvad blev der af ham?. Den nye fængselsinspektør fik sin vilje. Og Egon måtte vandre den tunge gang til 6. Afdeling.
