Vi befinder os i 1870’erne. Martine (Birgitte Federspiel) og Philippa (Bodil Kjer) er to søstre, der begge er ude over deres første ungdom. De bruger al deres tid og deres lille renteindtægt på velgørenhed. Deres far (Pouel Kern) havde været en from, men streng præst, som havde været agtet – og frygtet. De få af hans disciple, som var tilbage, mødtes stadig for at læse Guds ord. Ude i køkkenet er den franske kokkepige Babette (Stephane Audran) i gang med småkagerne. Hvorfor hun er der, kræver en forklaring: Som unge var Philippa (Hanne Stensgaard) og Martine (Vibeke Hastrup) to smukke piger. De gik dog aldrig til bal, og egnens unge mænd måtte gå i kirke for at se dem. I Sverige lever den unge Lorens Löwenhielm (Gudmar Wivesson) et syndigt liv og kommer i stor gæld. Han bliver af sin far sendt til sin fromme tante (Ebba With) i Jylland, så han kan få tid til at tænke over sit levned. Gennem hende får han adgang til præstens hjem. Han bliver betaget af Martine og når at erklære hende sin kærlighed inden han tog hjem til Sverige. Lorens forsøger at glemme hende og giftede sig med en af Dronning Sofies hofdame (Tine Miehe-Renard). Den store franske sanger Achille Papin (Jean-Philipe Lafont) fejrer store triumfer i Paris. Det trætter ham og hans største ønske er derfor at finde et sted, hvor han kan hvile ud – gerne ved havet. En veninde (Bibi Andersson) anbefaler ham den jyske vestkyst. Her kommer han til den erkendelse, at han er ved at blive for gammel til den stressede kunstnerverden. Han bliver betaget af Philipas sangstemme og spørger præsten om han må undervise hende. Phillipa tager imod tilbudet. De forelsker sig i hinanden, men Philipa er bange og beder ham ikke at komme mere. Han rejser da tilbage til Paris. 35 år senere, en uvejrsnat i 1871, ankommer Babette til den lille jyske by. Hun har, under kommunardopstanden mistet alt og alle, men det lykkedes hende at undslippe. Hun søger tilflugt hos søstrene, som nu bor alene i den lille præstebolig. Achille Papin har sendt hende til dem, som han selv for mange år tilbage var så glad for at være hos. Babette tilbyder at arbejde for dem uden løn. Philipa lærer hende at lave jævn dansk mad og lidt af det danske sprog. Hun nyder stor respekt fra alle i det lille samfund. Babettes eneste forbindelse til hjemlandet er en lotteriseddel, som en trofast veninde hvert år sørger for at forny. Efter 14 år vinder Babette så 10.000 francs. I landsbyen bliver man bestyrtet ved tanken om, at hun måske forlader dem. Babette beder dog de to søstre om lov til at tilberede et festmåltid, i forbindelse med 100-året for præstens fødsel. De nænner ikke at sige nej, men de frygter Guds vrede over den usømmelige overdådighed. Babette rejser til Frankrig for at forberede det fine måltid. Hun er tilbage og tager 8 dage senere imod flere kasser med dyr og madvarer, som er blevet sejlet frem. Den nu aldrende svenske Lorens (Jarl Kulle) kommer til Danmark og beder om at få lov til at komme med til middagen. Dagen for måltidet oprinder, og Babette afslører, hvem hun i virkeligheden er: Hun har været køkkenchef på en eksklusiv restaurant i Paris og efter i alle disse år kun at have tilberedt jævn mad som klipfisk og øllebrød, vil hun gerne vise, hvad hun duer til. Den lille menighed omtaler ikke, hvad de får at spise med eet ord. Det er ugudeligt at nyde en sådan overdådighed. Kun Lorens nyder højlydt bordets glæder. Til sidst virker mad og vin også på den lille hellige flok, som bliver åbne og kærlige overfor hinanden. Da gæsterne går, er det med sang på læberne og Babette har besluttet sig for at blive.
