Det er den voksne Gustav Adolf, der fortæller beretningen om dén betydningsfulde dag, da han som lille dreng, sammen med sin far og mor og hele opgangen, drog til stranden for at nyde badelivets glæder. Vi er i 1930ernes arbejderkvarter i København. I en baggårdslejlighed møder vi den lille arbejderfamilie bestående af lille Gustav Adolf (Benjamin Rothenborg Vibe), der har stor respekt for sin far, Axel (Erik Clausen). Faderen har et meget livligt snakketøj og er altid klar til at fortælle en historie fra sit spændende liv – oftest fra dengang han var på den store, argentiske pampas. Han er gift med den svenske Svea, som bærer over med hans snakketøj. Gustav Adolf elsker at være hjemme i familiens skød. Men han er også pirret af sin 14-årige barnepige Alma (Karina Rasmussen), der tit beder Gustav Adolf holde vagt ved kælderen, når hun for en klatskilling tager sig kærligt af kvarterets glade blikkenslagersvend. Svea drømmer om at tage til stranden og bade. Og selv om Axel i starten synes det er noget nymodens farligt pjat, fordi solens stråler brænder og vandet er iskoldt, skifter han alligevel mening og erklærer begejstret, at alle ejendommens beboere sammen skal drage ud til stranden – som han siger, ud til “det havfriske vand og den sunde sol – vi skal ud i den vældige natur, Svea”. Og afsted drager værtshusholderen Emilie (Liselotte Lohmann), hendes mand “Skyggen” (Bjarne Liller), Fru Frederiksen (Kirsten Rolffes), den jødiske far (Peter Huttner), hans unge intellektuelle søn (Adam Bindslev) og Sveas søster (Yvonne Schalonske) og hendes mand (Finn Nielsen) anført af Axel og Svea og med lille Gustav Adolf som bagtrop.
