Snøvsen

Drengen Eigil (Bjarke Smit Vestermark) opfanger nogle bemærkninger, mens hans mor (Jannie Faurschou) og far (Søren Sætter-Lassen) snakker. Han forstår ikke altid de voksnes verden. Udtryk som “at gå helt fra snøvsen”, “at købe katten i sække” og “ikke at have en rød reje” tager han helt bogstaveligt. Han siger til de voksne, at han aldrig vil gå fra Snøvsen. Snøvsen viser sig at være et lille væsen, der kun har én tå at hoppe på. Snøvsen og Eigil befrier katten i sækken, møder Bøhmanden og bliver forfulgt af krabber, hajer og sørøvere. Snøvsen bliver sparket, solgt som en gulerod og bortført af to skumle fyre. Men alt ender heldigvis godt, og sammen får Eigil og Snøvsen mange venner.