Fru Nielsen er alene med sin autistiske søn, Brian. Brian kommer en nat ikke hjem og om morgen har han mudder på skoene. Da fru Nielsen hører, at der er fundet en myrdet kvinde i anlægget, mistænker hun sønnen for mordet. Fru Nielsen har gennem hele Brians liv værnet ham mod alt ondt. Kriminalassistent Jespersen forhører Brian flere gange. Fru Nielsen får efterhånden meget svært ved at klare situationen og først efter flere måneder finder fru Nielsen ud af at Brian var i biografen den pågældende aften. Da Brian pludselig begynder på en ny historie omkring mordaften, bliver fru Nielsen tvunget til at gøre op med sit motto: “Det hele var bare noget, ikke noget at snakke om”.
