”At kende Sandheden” er en fiktionshistorie dybt forankret i et personligt portræt af Nils Malmros` far, Richard Malmros, der var en af pionererne i dansk hjernekirurgi. Den spænder over det meste af det forgangne århundrede og udfolder en fascinerende menneskeskæbne. En læge i kamp med og mod sit miljø – og et menneske der kæmper med sin egen perfektionisme og kompromisløshed.
Det er en film om ærlighed og løgn – om ambition og principfasthed – det er beretningen om en mand, der prøver at gøre det rigtige og får succes med det – men alligevel ender som offer for sine egne moralske principper.
Filmen er en rammefortælling, der starter i nyere tid, da den 80-årige Malmros konfronteres med en række dødsfald, som skyldes et bestemt røntgen-kontraststof Thorotrast, som han havde benyttet omkring slutningen af 2. Verdenskrig.
Ud fra denne rammehistorie, hvor faderen med hjælp fra sin søn gennemgår de gamle journaler, går fortællingen baglæns i tid og bliver beretningen om et helt livsforløb. Richard har gået i livets hårde skole, hvor han som barn i et kriseramt Esbjerg under 1.Verdenskrig oplever ydmygelsen, da familien bliver sat ud af Kongens Foged. Den 11-årige Richard bidrager til familiens overlevelse ved at arbejde som bud for vaskeriet ”Haab”, ejet af hans stærkt indremissionske tante Johanne. Han lærer betydningen af flid og grundlægger også et sind, der senere betyder et liv med pligt og afsavn. Som enspænder i klassen bliver han mobbet, men erfarer selv de forfærdelige konsekvenser af – i moralsk misforståelse – at angive en ven.
Som ung medicinstuderende i København er lidt af den sociale og moralske byrde taget af, men til gengæld bliver Richard presset af sine egne videnskabelige ambitioner. Det er nærmest på grund af uopmærksomhed, at han bliver bundet til sin senere kone Eli, overlægens datter hjemme fra Esbjerg. Det er imidlertid hans livs held, at hun i kraft af sit lyse sind kan leve sammen med en så kompliceret mand.
Midt under 2. Verdenskrig bliver han den første overlæge på den nye neurokirurgiske afdeling i Århus. Da han samtidig har fået et stabilt familieliv med kone og børn, er forudsætningerne for en harmonisk tilværelse tilstede. Men netop da styrer han ind i en alvorlig krise i form af en kollegial konflikt.
I en høj alder oplever Richard Malmros, hvordan kræftsvulsterne begynder at vokse frem hos de tidligere patienter, der i sin tid blev undersøgt med Thorotrast. Som Malmros formulerer det: “Det er en forfærdelig tanke, at hver gang vi havde reddet et menneskeliv, havde vi også lagt kimen til en cancer.”
”At kende Sandheden” er en tragisk og dybt personlig beretning i Nils Malmros’ velkendte stil og tone – og er samtidig et stykke Danmarkshistorie.
Men i forhold til hans tidligere film lægges der større vægt på den ydre dramatik, ikke mindst fordi faderens fag var neurokirurgi.
Trods de alvorlige temaer indeholder filmen menneskelig humor og varme – især repræsenteret af Eli, der på sine gamle dage midt i den værste krise kan proklamere:
“Alderdommens glade dage – aldrig vender de tilbage”.
