Wilbur begår selvmord

Lone Scherfigs varme og humoristiske drama om at turde kærligheden.

Den selvmordstruede, men vittige Wilbur (Jamie Sives) og hans kærlige storebror Harbour (Adrian Rawlins) er i trediverne, da deres far dør og efterlader dem et nedslidt antikvariat.

Wilbur overlever et selvmordsforsøg og møder på hospitalet den kyniske psykolog, Horst (Mads Mikkelsen), og hans indfølende oversygeplejerske Moira (Julia Davis). Ligesom Harbour mener de, at Wilbur har brug for en kæreste. Men selvom kvinderne falder for Wilbur på stribe, er han ikke til at komme tæt på.

Det bliver dog Harbour, der forelsker sig, da den generte og intense Alice (Shirley Henderson) kommer ind i brødrenes liv. Alice lever isoleret med sin lille datter Mary (Lisa McKinley) og supplerer sit rengøringsjob på hospitalets operationsgang med at sælge de bøger, patienterne har efterladt.

Lidt efter lidt bliver Wilbur, Harbour og Alice uadskillelige. Wilbur begynder at genvinde livslysten, Alice begynder at folde sig ud og Mary begynder at læse de tusindvis af bøger, antikvariatet rummer.

Harbour har aldrig været lykkeligere, men han bærer på en hemmelighed, som trænger sig på…

Trailer
Pressemeddelse