Pusher 3

Den midaldrende narkohandler Milo (Zlatko Buric) er i fuld gang med forberedelserne til sin datters 25 års fødselsdag, da han pludselig ser sin position som en af Københavns førende gangstere truet af både den albanske mafia og en ung ambitiøs araber, der hidtil har løbet ærinder for ham.
I et hæsblæsende døgn følger vi Milo, der forsøger at genvinde sin position.
Han skal holde kæmpe fest for sin datter (Marinela Dekic), der er ualmindeligt krævende. Han finder samtidig ud af, at hendes kæreste (Levino Jensen) er på vej ind i samme branche som ham selv, og ønsker at starte et samarbejde, hvilket Milo bestemt ikke bryder sig om.
Hans stik-i-rend-dreng Lille Mohammed (Ilyas Agac) er sporløst forsvundet sammen med ecstasy piller for 120.000 kr. Han må nu sætte hele den arabiske underverden i bevægelse for at finde ham, for pillerne tilhører hans albanske bagmand Marko (Kujtim Loki), som er en mand, som man betaler med det samme.
Milo er alene om at rede trådene ud, da alle hans håndlangere pludselig er blevet syge af hans seneste eksperimenter i køkkenet.
Samtidig må han løbende gå til så mange møder i Anonyme Narkomaner han kan, for at klare det stigende pres uden at falde tilbage i sit heroin misbrug.
Efterhånden som tingene eskalerer, går det op for Milo, at der er flere, der har fundet ud af, at han har mistet overblikket og forsøgt at udnytte situationen. Det er med andre ord på tide, at han viser, at han stadig er på toppen…

Trailer
Pressemeddelse