På en noget utraditionel måde afleverer Karl Johan Holst (Knud Hallest) sit frieri til sin udkårne, den unge smukke direktørdatter Mona Eilertsen (Marguerite Viby). Side om side kører de ind af Strandvejen og spærrer for al trafik. Først da Mona giver efter og siger ja, giver Karl Johan plads for en bagved kørende bil, der viser sig at være færdselspolitiet, ivrigt optaget af at notere deres nummer. Senere er Mona på vej til ridetimer på husarkasernen. Her tager hendes fætter Anton (Elith Foss) også ridetimer. Han kender hendes kærlighed til heste, så han håber, på den måde at kunne gøre indtryk på hende. Desværre for ham kan han og hesten ikke blive enige og det er ikke til hans fordel. Da Mona skal stige til hest, kommer løjtnant Storm (Eigil Reimers) hende til hjælp. Han vil gerne møde hende senere, men hun affejer ham. På Direktør Eilertsens store ejendom ”Philipsdal” holdes der bryllup for Mona og Karl Johan. Der er ganske vist et skår i deres lykke: Karl Johan skal ind og være soldat i fire uger, for at genopfriske, hvad han har lært i sin rekruttid. Men det har de ingen tanke for lige nu. De er nygifte, lykkelige og kan drage til deres nye hjem. For fætter Anton er Monas bryllup et hårdt slag. Så hårdt at han ikke deltager i festlighederne. Han lister sig ind i de unges fremtidige hjem for at aflevere sin gave – 12 Hummergafler. Trist går han rundt i huset. Det var her ham og Mona skulle have boet. Da han ser soveværelset, bryder han sammen. Hurtigt lægger han sin gave under hovedpuden og forsvinder ind på kasernen, hvor han også akl være soldat. Bryllupsfesten er slut og i en regn af risengryn de og mange lykønskninger, drager det unge par afsted til deres bryllupsnat. De ånder lettet op. Endelig alene. Bedst som de tror, at de skal indlede den hellige forening, banker det på døren. Stuepigen Stine (Ingeborg Pehrson) meddeler, at der står en husar i hallen. Han skal have Karl Johan med sig. Det viser sig, at Karl Johan har set forkert på indkaldelsesordren. Det er ikke i morgen, men i dag – på deres bryllupsdag – han skal møde. Han lover den fortvivlede Mona, at han kommer igen om en time, når han får forklaret dem på kasernen, hvilken dag det er for ham. Stine trøster Mona efter bedste evne, men gør kun ondt værre, da hun fortæller, hvad der kan ske, hvis Karl Johan svigter sit fædreland for at holde sit løfte til Mona. Han kan blive stillet for en krigsret og blive skudt. Mona kører til kasernen for at sige til sin elskede mand, at han bare skal blive der, og ikke tænke på hende. På vej til kasernen krydser en bil hende. I den sidder Karl Johan, der er på vej hjem. Han har med stort besvær overtalt overofficiant Høgfeldt (Carl Fischer) til at hjælpe sig. Monas entre på belægningsstuen skaber stor forvirring. Høgfeldt forklarer hende sammenhængen og lige før hun skal til at fordufte, bliver der afteninspektion. Hvad nu? Der mangler en mand. Resolut smutter Mona op i køjen og med dynen op til næsen klarer hun den. Men værre bliver det, da der blæses retræte og ingen må forlade kaserne uden nattegn. Så Mona må tilbringe sin bryllupsnat på kasernen. Karl Johan derimod traver hvileløst rundt hjemme dybt fortvivlet og med bange anelser. Da svigerforældrene ankommer næste dag for at tage afsked med ham, inden han skal møde som soldat, har han store vanskeligheder med at overbevise dem om, at Mona er i badeværelset. Mona tvinges til at stille til morgenappel for at intet skal blive opdaget. Storm genkender hende. Han giver efter for Monas bønner om intet at røbe. Mona bliver afgivet som oppasser for Ritmester Brummer (Rasmus Christiansen) og får ordre på at følge ham, hvor han går og står. Delingen skal på felttjeneste. Mona ser sit snit til at ringe til Karl Johan og fortælle ham sine mærkelige hændelser. Da delingen med Brummer, Storm og Mona i spidsen rider ud af kasernegården, skimtes Karl Johan, der fortvivlet pønser på, hvordan han kan komme til at skifte plads med sin kone der sidder der højt til hest, som Husar. Mona klarer situationen rimeligt, men så indkvarteres de på ”Philipsdal”. Hvad vil der ske, hvis hun bliver genkendt? Hvad vil hendes forældre sige til, at hun ankommer som Husar, når hun den foregående dag forlod hjemmet som lykkelig brud? Til alt held er de ikke hjemme og tjenestefolkene beroliger hun med, at det bare er en lille spøg. Det hele udvikler sig, da Karl Johan ankommer til ”Philipsdal” og han gennem nøglehullet ser sin kone i festlig lag med en flok officerer. Hun synger en munter soldatervise for dem og da Storm utilsløret lægger an på hende, kan han næsten ikke styre sin jalousi og vrede. Karl Johan forklarer Storm, at han hellere må holde sig lidt på afstand og i øvrigt holde tand for tunge om historien. For hvad vil Ritmesteren sige til, at Storm hele tiden havde vidst, at husaren var en pige. Men inden det lykkedes at skifte, ankommer Monas forældre og deres forbløffelse er stor, da de ser datteren, men alt ordner sig. Ritmesteren giver sin nye oppasser Karl Johan orlov til næste dag.
Bio Program Bio Program
