I en af Københavns forstadskommuner er Baldur Justesen (Osvald Helmuth) indehaver af et Ismejeri, han er en jævn og bramfri mand der slider bravt i det for at få det til at løbe rundt. Han har en smuk ung kone Sonja (Sigrid Horne-Rasmussen) hun er ret pyntesyg og vil gerne være op to date. Det adstedkommer der nogle skærmydsler over, for pengene er små og Justesen holder på at man først og fremmest skal svare hver sit. Poul Elvang (Poul Reichhardt) er en flot skulderbred brødkusk han kismisser stærkt med den kønne fru Sonja hver gang der er lejlighed til det. Hun føler sig meget smigret over den flotte fyrs opmærksomhed, men passer samtidig på at Justesen ikke opdager noget. Justesen er medlem af sangforeningen ”Lyren” og han er glad for at synge med i koret det er en dejlig adspredelse fra den daglige trummerum. ”Sang er glæde” fortæller han Vicevært Christensen (Helge Kjærulff-Schmidt) hvad han ikke forstår en pind af, han interesserer sig kun for kaniner. I ejendommen bor der en gammel dame fru Lewald (Petrine Sonne) hun er lidt af en original i lejligheden har hun et helt dyremanegeri hvilket der falder hendes rengøringskone fru Mortensen (Gerda Madsen) for brystet, hun mener den gamles papegøjer, katte og skildpadder ikke hører hjemme i en lejlighed, men fru Lewald har sin egen mening om dette, og det mundhugges de ofte om. Alle i ejendommen ved at fru Lewald ligger inde med mange penge hun har ingen tiltro til banker så hun gemmer hver aften sine penge et nyt sted i lejligheden. Justesen kommer hver morgen med mælk og brød og hun lader uden betænkning ham tage hvad han skal have i hendes pengebeholdning. Bankassistent Georg Brink (Jens Asby) som er forlovet med Justesens søster Anita (Inger Stender) får et chok da han en aften gør sin kasse op, han mangler 900 kr. En sådan manko kan betyde at hans karriere er ødelagt og i værste fald afskedigelse og politianmeldelse. Da han fortæller Anita om sin kvide henvender de sig til Justesen, men han kan ikke hjælpe ham. Georg som har kendt den gamle fru Lewald fra barnsben bekender sin nød til hende, hun forbarmer sig over ham og låner ham 1000 kr. Samme aften er Justesen til sangøvelse i ”Lyren” det benytter Poul Elvang sig af, han inviterer fru Sonja i biografen. Hun har haft et sammenstød med manden og er derfor men at få overtalt. Ved hjemkomsten vil Poul mere end fru Justesen har lyst til og uden at bekymre sig over hendes protester trænger han sig ind i korridoren. Justesen som ikke rigtigt har kunnet koncentreret sig hele aftenen, han er faldet forkert ind i sangen gang på gang, og han bliver dybt såret da formanden Bækgaard (Aage Fønss) fortæller ham at han er sat af holdet. Efter sammenstødet forlader han demonstrativt lokalet. Poul Elvang må imidlertid konstaterer at Sonja ikke er så let at erobre som han troede og da Justesen i det samme kommer hjem må han opgive sit forehavende. Han tager flugten og gemmer sig på trappen, og da faren er drevet over lister han ned, men han bliver set af viceværten der har været ude at lufte sin hund. Justesen undre sig over at Sonja er pyntet, hun forklarer at hun har været i biografen med viceværtens kone. Da Justesen fortæller Sonja at Christensen kort forinden han kom hjem havde fortalt ham at konen var til Brigde svarer Sonja at hun ikke kan gøre for at fru Christensen lyver for sin mand. Næste morgen finder Justesen fru Lewald død og det ser ud til hun er myrdet. Han ringer til politiet og kort tid efter ankommer der to kriminalbetjente Hjemfeldt (Sigurd Langberg) og Brede-Hansen (Kaj Mervild), det ærgre viceværten at politiet kun udspørger Justesen som må give forklaring om alt hvad han har bemærket. Justesen er blevet begivenhedernes midtpunkt han bliver interviewet, fotograferet af en pressefotograf stående i sin butiksdør med afdødes skildpadde i hånden og hans billede pryder avisens forside næste dag. Pludselig lægger alle i kvarteret mærke til Justesen han bliver taget til nåde i sangforeningen. Han er blevet en mand af betydning. Men Justesen må snart erkende at berømmelse har en bagside viceværten finder 800 kr skjult i ismejeriets kælder, i forvisning om at gøre sig bemærket henvender han sig til politiet. Justesen bliver hentet midt under festen i sangforeningen. Poul Elvang bliver genkendt som den mand der kom ned af trappen den aften mordet blev begået, og han bliver arresteret, nu går fru Justesen til bekendelse og fortæller at hun var sammen med Poul så han sættes fri. Afsløringen var et alvorligt slag for Justesen der ser hele sin ægteskabelige lykke bryde sammen. Georg Brink lider alverdens kvaler han henvender sig til politiet og fortæller om lånet, også budet Henry (Hans Ulrik Neumann) bliver afhørt, og det viser sig at han ikke har rent mel i posen. Mysteriet omkring den gamle fru Lewalds død får en overraskende løsning. Men trods alt tilsmiler lykken på mere end én måde den brave Baldur Justesen
Bio Program
