Vi befinder os i en lille Heurigen-Café i Wien. Den unger sanger Fritz Hertzgruber (Max Hansen Sen.) stifter bekendtskab med en ung dansk forfatter, Jesper Ellekilde (Jens Asby), og de to unge mennesker bliver straks venner. Fritz har nemlig som “Wienerbarn” været i Danmark og er nu et ivrigt medlem af Wienerbørnenes egen klub. Aftenen efter finder finder klubbens årlige lodtrækning om en rejse til Danmark sted, og Fritz bliver den heldige – omend af omveje. Fritz og Jesper følges ad til Danmark, hvor Fritz glæder sig voldsomt til gensynet med sine plejeforældre, komponisten Emilius Andersen (Richard Christensen) og hans kone (Helga Frier). De var de sødeste mennesker overfor deres Wienerbarn, og deres hjem står i Fritz’ hukommelse som indbegrebet af idyl og harmoni. Desto større bliver skuffelsen ved gensynet. Emilius Andersen har i mellemtiden måttet opgive sin musikskole og har nu en beskeden stilling på et kontor. Plejeforældrenes datter, Grethe (Lise Thomsen), der er vokset op og blevet en sød, ung pige, viser Fritz alle de kendte steder, han har længtes efter at gense: Langelinie, Kronborg osv. En aften lykkes det ham at få plejefaderen til at sætte sig til klaveret. Han spiller bl.a. en af sine egne kompositioner, som Fritz bliver så begejstret for, at han får Jesper til at skrive en tekst til den og sangen kommer til at hedde “Madonna”. Nu gælder det om at få den store musikforlægger Siboni (Hans Egede Budtz) til at udgive den. De to unge mennesker følger efter ham og han unge datter (Gull Maj Norin) til Hornbæk, men hver gang Fritz skal til at foredrage sangen for ham, sker der et uheld. Da kommer skæbnen ham endelig til hjælp i form af en meget distræt svensk professor Lundquist (Torsten Winge), der er kommet til Danmark for at holde radioforedrag om “Termitternes liv”. Det lykkes Fritz at bilde professoren ind, at det først er næste dag, hans foredrag skal finde sted – hvorpå Fritz maskerer sig som professor Lundquist og sammen med Jesper styrter ind i Radiofonibygningen. Da har sidder ved mikrofonen, begynder han at synge “Madonna”. Radioteknikerne opdager straks, at der er noget galt, og der udvikler sig en jagt gennem Radiohusets korridorer efter den “gale” professor Lundquist. Jesper og Fritz smutter under forfølgelsen ind gennem en dør – og opdager, at de befinder sig på tribunen i koncertstudiet. Publikum klapper og snarrådigt begynder Fritz at synge sangen igen. Melodien bliver en kolossal succes. Siboni køber den øjeblikkelig og Emilius’ lykke er gjort. Jesper forlover sig med Sibonis datter og Fritz og Grethe tæller på knapperne, om han skal rejse tilbage til Wien. Hvad mon knapperne siger ?….
Bio Program
