I en arrest, i en jysk by sidder manufakturhandler Jens Steen (Johannes Meyer) og fortæller sin sagfører (Peter Nielsen), hvordan han, en anset forretningsmand, en af byens Honoratiores og medlem af Byrådet, nu i offentlighedens øjne er en vanæret mand. En smuk efterårsdag i september kører han, som han plejer hvert efterår, ud til sit sommerhus ved Ulstrup Strand, for at holde et par dages hårdt tiltrængt ferie og foretage forskellige småreparationer. Han er i godt humør og glæder sig til at kommer lidt bort fra den daglige trommerum. Pludselig ser han en ung kvinde træde ud på landevejen og række en hånd i vejret. Det er en ung pige omkring de tyve år, slank og meget køn (Berthe Qvistgaard). Hun er iført en tynd sort kjole, der kun når hende til knæene. Hun bærer ikke hat og har ikke strømper på. Pigen beder om lov til at køre med. Da han spørger hende, hvor hun skal hen, svarer hun bare ”Ud af vejen”. Jens Steen forsøger at indlede en samtale – nogle ligegyldige bemærkninger om vejr og vind -, men det lykkedes ikke for ham. De kører videre i tavshed, og som hun sidder der i sin korte kjole med de brune runde knæ stikkende frem under kjolen, er det som om det kalder på følelser og drifter, som han troede var forsvundet for længst. Da han skal til at svinge ned mod sit sommerhus i Ulstrup, spørger han, om hun skal videre nordpå. Hertil svarer hun. ”Jeg vil gerne til Ulstrup”. ”Jeg skal ned og se til mit sommerhus” forklarer han. ”Men Badehotellet har stadigt åbent”. De kører til sommerhuset, hvor hun bliver hos ham. I den stille månelyse aften vokser hans betagelse. Han er for alvor blevet forelsket i den unge pige, om hvem han ikke ved stort andet end, at hun hedder Else Petersen. I sin erotiske besættelse glemmer han alt hjem, hustru, alder og ære. Han vil ofre alt for denne kvinde, der skænker ham sin dejlige ungdom, så han selv føler sig ung igen. Else er blottet for alle hæmninger, hun tænker kun på de fordele, som bekendtskabet med den ældre velhavende mand kan have for hende. Det varer dog ikke længe før en anden mand kommer til at spille en rolle i begivenhederne: Den unge cykelmekaniker Aage Thygesen (Poul Reichhardt). Han er søn af den lokale købmand Thygesen (Aage Foss). En morgen træffer han Else nede ved stranden efter hun har været i vandet. Nu ligger hun og hviler sig i klitterne og nyder det gode vejr. Aage er egnens hjerteknuser og han føler sig stærkt tiltrukket af den unge pige, som han tror er Jens Steens Niece. Da De har været sammen et par gange, føler hun hans vitalitet vække sanser i hende, men hun behersker sig, fordi hun ved, at det kan blive en farlig leg, og af erfaring ved hun, at unge mænd ikke duer økonomisk. Aage er dog vant til at få, hvad han vil ha’, så en nat forsøger han at komme ind i hendes værelse i sommerhusets øverste etage. Han klatrer op af en stige, han har rejst. Han når lige op til vinduet, da stigens trin knækker og han styrter til jorden. Steen og Else hører støjen og et lyden af et tungt fald mod jorden. Forfærdet opdager Steen hvad der er hændt og ved nærmere undersøgelse viser det sig, at Aage er død. Steen gribes af panik, hvis historien kommer frem, kan han ikke undgå skandalen. I sin desperation vælger han at begrave liget i haven. Men det bliver kun en kortvarig frist. Den gamle købmand kan ikke finde sin søn og henvender sig til politiet. Den unge Landbetjent Hermannsen (Torkil Lauritzen) får hurtigt mistanke til Steen og hans ”Niece”. Presset og den dårlige samvittighed, får Steen til at bryde sammen og tilstå. Tilfældets lunefulde spil har afgjort hans skæbne.
