Den unge læge Preben Hansen (Bjørn Watt Boolsen) har i over et halvt år lagt kraftigt an på Barneplejerske Annelise Petersen (Marguerite Viby) også kaldet ’Peter’, men hun har modstået hans angreb. En aften hun bliver sat af ved Børnehjemmet er nær snublet over en festklædt herre som har slået sig ned på trappetrinet. Den unge mand John Eriksen (Ebbe Rode) er temmelig beruset, han har faktisk ingen anelse om hvor han befinder sig. ’Peter’ sørger for en Taxa til ham, og låner ham 10 kr. til at betale for turen. Lille Jensen (Lille Lau) er nok den af børnene der står hendes hjerte nærmest. En ung mor bliver afvist af Plejemor (Ebba Amfeldt), moderen har chancen for at få et arbejde, men har ingen steder at gører af børnene. Konsul Smidt som ejer huset, døde for 3 måneder siden, og nu vil Arvingen sælge huset, sandsynlig til nedrivning. Plejemor er træt og fortvivlet, efter 27 år som leder af hjemmet skal det ende sådan. ’Peter’ derimod er fyr og flamme, vi skal bare tale med arvingen så ordner det sig alt sammen. ’Peter’ drager afsted til adressen en kæmpe villa. Husholdersken (Helga Frier) afviser hende Frk. Smidt (Erni Arnesen) har ikke tid til at tale med hende. Et bud (Preben Kaas) med blomster gi’r hende en ide, i ly af blomsterne kommer hun ind i huset. Det lykkedes hende at få Frk. Smidt i tale, men desværre uden noget resultat, Ejendommen er allerede solgt. Denne samtale er blevet overværet af en uset mand, John Eriksen, der også denne gang er temmelig beruset. Han og ’Peter’ tager sig et par drinks, og resultatet udebliver heller ikke ’Peter’ får en ordentlig fjer på. Desværre glemte hun at få og vide hvem der havde købt ejendommen. De læser i avisen en efterlysning en Skottehund lydende navnet Josefine som er løbet væk, særlig kendetegn, det venstre øre er hvidt, der udloves en dusør på 200 kr. tlf nr. Hellerup 6890. John Eriksen kommer på besøg, og vil gerne tale med Annelise Petersen, Viola (Betty Helsengreen) kalder på ’Peter’. Hun er noget forbavset over at se ham, også fordi det er første gang hun ser ham ædru. John havde sendt hende blomster, og har fået hendes adresse igennem blomsterhandleren. Han kan nemlig ikke huske hende, og hvor de har truffet hinanden. ’Peter’ fortæller ham at hun har prøvet at overtale Frk. Smidt til ikke at sælge ejendommen. John kan skaffe adressen på køberen, han er nemlig forlovet med Frk. Smidt. ’Peter’ skal ud at gå med ungerne, og John følger med hende, på en bænk nede ved havnen får ’Peter’ øje på den efterlyste hund, hun får John til at se efter børnene, selv spæner hun efter hunden, men uden resultat. John er blevet observeret, så næste dag kan man på forsiden af avisen læse. En af byens kendteste og mest eftertragtede ungkarle som barnepige. Connie Smidt bliver rasende, hun hæver forlovelsen med John, og beder ham skrubbe af. Han får dog at vide at hun har solgt ejendommen til hans Onkel Polle (Ib Schønberg) En sur gammel knark som hader børn. John opsøger sin onkel, der har kastet sin kærlighed på hunde. Josefine er hans hund, og han er meget ulykkelig over at den er væk. Han forklarer Onklen om huset i Sommergade som han har købt, om børnene som kommer til at løbe på gaden. Onklen forsvinder og kalder på Sivertsen (Knud Heglund) og ber han om at få John til at forsvinde, og aldrig vende tilbage. På vejen ud finder han Josefine, som han tager med sig. Han ringer til ’Peter’ og fortæller, at han har gode nyheder, og be’r hende om at komme. Hun er nødt til at tage lille Jensen med, han er ikke blevet hentet. Efter mange genvordigheder og nogle misforståelser, erklærer John, Peter sin kærlighed. Hun får Josefine og afleverer den til Polle. Han vil gerne gøre noget til gængæld, ’ Peter ’ fortæller om børnene, og han siger han godt kan lide børn. Og han ønskede huset var fuld af børn. ’Peter’ trommer nogle kollegaer sammen, og sammen med deres børnehaver tager de ud til Polle’s villa og besætter den. Polle kapitulerer og lover dem plads i sit nye hus. John og ’Peter’ får hinanden, og adoptere lille Jensen.
Bio Program
