Denne film kunne såmænd godt være en sandfærdig historie hentet fra dagens Danmark. Det er en ganske almindelig tirsdag morgen – ruskvejr, snesjap og råkoldt – . To unge piger kommer cyklende på vej til deres arbejde. De gør en ubehagelig opdagelse: De finder en død mand ved en bænk i parken. Han bliver bragt til hospitalets lighus, hvor politiet oplyser lægen, at han er en gammel kending. Han har flere gange været i detentionen. Politiet opsøger hans stamværtshus \”Café Paradis\”, hvor Nora (Inge Hvid Møller) fortæller dem, at hun kender ham ganske godt, og at han ikke var mere beruset, dagen i forvejen, end han plejer at være. Den gamle spritter Mads (Johannes Meyer) siger at ”det er nemesis, fordi da han begyndte, at komme her, var han meget stor i slaget over for os”. Nora fortæller endvidere politiet, hvordan det hele begyndte – dengang da alt var helt anderledes – : Christian Birger (Ib Schønberg) var prokurist i skotøjsfabrikken \”Britka\”. Han var manden, der klarede store som små problemer for fabrikkens aktionærer. Han havde langsomt arbejdet sig op til sin position, og så nu, at chancen for at blive direktør var indenfor rækkevidde. Men mange repræsentationsfrokoster – og særlig det psykiske pres hans kone Rita (Karin Nellemose) lagde på ham, for at få ham op på et højre socialt niveau – knækkede hans vilje til kun at drikke spiritus med måde. Carlo Jensen (Poul Reichhardt) kommer hjem fra et ophold på en afvænningsklinik. Han kender sin egen svaghed overfor alkohol. Han henvender sig til sin gamle arbejdsplads \”Britka\”, hvor Birger giver han sit gamle job igen. Ester (Ingeborg Brams), Carlos kone, bliver overrasket, men glad for at se ham. Hun har haft sin søster Agnes (Else Højgaard) boende hos sig, mens Carlo har været borte. Agnes sætter lus i skindpelsen det lykkes for hende, at få Carlo fyret fra sit job. Det kommer til et opgør, hvor hun bliver bedt om at flytte. Efter fyringen får Carlo tilbagefald til sit drikkeri i \”Café Paradis\”. Ester er i gang med at pakke, da Carlo komme hjem, hun vil flytte fra ham. Under deres samtale dukker \”Lille fyr\” (Søren Weis) op. Han er en af Carlos forhenværende gamle svirebrødre. Han har løsningen for ham. Birger opsøger sin gamle skolekammerat Dr. Olaf Martin (Asbjørn Andersen), der råder ham til at stoppe sit drikkeri, inden det går galt. Ved et bestyrelsesmøde, hvor Birgers videre skridt mod toppen skal afgøres, er hans nerver så tyndslidte, at han må have noget at drikke. Han bliver temmelig beruset og under sin tale giver han bestyrelsen det glatte lag, hvorefter han bliver bedt om at forlade middagen. To dage senere bliver han fyret. Nu starter Birgers nedtur med lyntogsfart. Hans kone forlader ham hånende. Han turnerer først gennem de finere barer, for til sidst at ende i \”Café Paradis\” . Han flytter hjem til sin mor (Agnes Thorsberg Wieth), hvor han kollapser. På psykiatrisk afdeling stiller Olaf Martin sig tvivlende over for, om han kan klare sig. Birger er nu så nedbrudt, at han må supplere sit daglige kvantum spiritus med sprit, hvilket medfører, at Nora smider ham ud af \”Café Paradis\” Birger vandrer gennem slud og sne til sin bænk i parken, hvor han i nattens løb møder sit endeligt. Her finder de to unge piger ham.
Bio Program
