I begyndelsen af 1950erne ankommer der ca 5000 unge piger mellem 15 og 19 år til København af disse kommer ca 60 % i hjemmene som husassistenter, ca 20% bliver beskæftiget på fabrik eller lagerarbejder, 10 % i butikker og stormagasiner og resten bliver beskæftiget på anden måde. Hver 10. Af de unge piger mellem 15 og 19 år får en ulykkelig skæbne og deres navne vil før eller senere havne i sædighedspolitiets kartoteker. Hvert kort i dette kartotek fortæller en historie om en fremtidsdrøm der blev slået i stykker, måske i et øjebliks letsindighed. Hvert år må sædelighedspolitiet overgive mange af disse piger til børneværnet, hver 3. Af pigerne har en eller anden kønsygdom, men fælles for dem alle er, at de er moralsk ødelagte. Denne indledning støtter sig på visse punkter til politiets statistikker, og selv om filmen bygger på hverdagens nøgne fakta er det ikke meningen at den skal betragtes som en ren dokumentarisk film. Historien tager udgangspunkt i to unge piger, der er født på samme egn og som er veninder Grete Pols (Anne-Marie Juhl) tager til København på må og få, og har det uheld lige efter ankomsten at falde i kløerne på en charmerende samvittighedsløs slyngel Johan (Preben Lerdorff Rye). Hun stifter hans bekendtskab ved at hun flytter ind på et værelse hos hans mor Fru Nielsen (Henny Lindorff). Johan skaffer hende et job som cigaretsælgerske i en natklub. Hun skriver i rosenrøde vendinger til sin veninde Anne Marie Christensen (Kate Mundt) om hvor godt hun har det og om sit ”gode” job. Lokket af Gretes breve beslutter Anne Marie at tage til København. Hun får arbejde på en cigarfabrik og i sin fritid leder hun efter Grete som er forsvundet fra jordens overflade. Hun er ikke på de adresser som hun har skrevet om i brevene. I sin søgen på Københavns værtshuse og natklubber går det også galt for Anne Marie en dag hun bliver taget af politiet og kørt på stationen. Overbetjent Pedersen (Carl Heger) kan ingen vegne kommer med den trodsige pige så han sender hende videre til politiassistenten (Svend Methling) som med sine mange år i politiet har en vis erfaring med de unge piger som på den ene eller den anden måde er kommet ud på skråplanet. Under deres samtale fortæller Anne Marie at hun og Grete er nære venner. Grete havde forladt sin plads i utide fordi gårdejer Thomsen (Jacob Nielsen) ville i seng med hende som betaling for sin tavshed p.g.a. et smykke Grete havde ”lånt” af madmor uden hun vidste det. Gretes far troede heller ikke på hende og gav hende en lussing, det var dråben der fik bægeret til at flyde over. Nu havde hun søgt efter Grete på de adresser som hun havde oplyst om i brevene men Grete var ikke til at finde. Gennem politiassistenten erfarer hun hvor galt det er gået med Grete fordi hun på grund af sin ungdomsletsindighed og mangel på erfaring og menneskekundskab ikke vogtede sig for at komme i dårlig selskab og lod sig friste af alt for hurtigt lettjente penge. Johan havde fået Grete til at sælge nogle smykker, det viste sig at de var stjålet. Under afhøringerne var der ingen der troede hende alle vidnede mod hende, ja selv hendes far holdt sig ikke tilbage. For denne forseelse inkasserede Grete 2 års anbringelse på et pigehjem, men herfra rømte hun og kom til hovedstaden ad snørklede veje. Her mødes de to veninder og Anne-Marie hjælper hende. Under en razzia på et værthus hvor de opholder sig hjælper Johan hende med at skjule sig for politiet, og nu begynder det at gå meget stærkt ned af bakke for Grete, som en sidste udvej for at komme ud af prostitutionen prøver hun at drukne sig. Politiassistenten henvender sig til Anne-Marie for at bede hende at hjælpe ham med at indificerer en ung pige som er indbragt på hospitalet. Anne-Marie kan oplyse at den unge pige er Grete Pols. På vej fra hospitalet erkender Anne-Marie at alle de formaninger hun hørte første gang på politistationen var venligt ment, og at hun har besluttet at rejse hjem.
Bio Program
