En af årets store sportslige begivenheder er vel nok fodboldlandskampen Danmark – Østrig. På grønsværen, som på tilskuerpladsen, udkæmpes der drabelige dueller. Danmarks nye unge håb, Søren Holm (Jørgen Reenberg), viser sig at være redningsmanden. Kort før tid scorer han sejrsmålet. Ole Dahl (Preben Neergaard), en gammel skolekammerat til Søren, inviterer ham på middag hjemme hos sin familie. Her træffer Søren Oles lillesøster Inger (Grethe Thordal). Som aftenen skrider frem, føler de to sig mere og mere tiltrukket af i hinanden. Ole har 3 andre søstre: Aase (Elise Berg Madsen), Lise Lotte (Inger Stender) og Jytte (Hannah Bjarnhoff), som er et helt specielt kapitel og absolut ikke til efterlevelse. Oles far, den djærve direktør Jacob Dahl (Ib Schønberg), glæder sig på sin yngste datters vegne. Da han senere forelægger firmaets mangeårige medarbejder, prokurist Nielsen (Johannes Meyer), at han aldrig har set sin datter mere lykkelig, gør denne ham opmærksom på, at han må forhindre ægteskab mellem de to. I forvejen har firmaet store udgifter, i forhold til de andre piger. Søren læser til præst, og han stræber efter at nå højeste karakter og opnå en god eksamen. Søren og Inger er i den kommende tid uadskillelige, og da direktør Dahl foreslår Søren en sum penge som tilgift til præstelønnen, takker Søren nej til Dahl’s store forbavselse. I Harslev skal man have ny præst, og menighedsrådets enehersker fru Andersen (Erika Voigt) har allerede bestemt sig for Pastor Holm og hans unge frue. Hun kan mane alle betænkeligheder i jorden. De unge mennesker blev gift dagen i forvejen. Ankomsten til Harslev og den smukke præstegård er ikke uden problemer. Fru Andersen modtager dem. Hun har pakket al deres bohave ud og stillet det hele på plads, til Ingers store fortrydelse. Fru Andersen har også antaget Marie, en ung pige (Betty Helsengreen) som hushjælp. Ole er en døgenigt, som intet bestiller. Hans strengeste arbejde er, når han skal slå sin far for penge. Direktør Dahl har en svaghed for en bestemt bar, hvor en gammel hyggepianist spiller. Her slapper han af efter dagens slid. Dagen efter ankomsten til Harslev opsøger Søren kirken. Her træffer han degnen, Ottesen (Peter Malberg), som fortæller, at kirken er over 850 år gammel. Søren skal til møde med fru Andersen. Hun vil have at hans tiltrædelsesprædiken skal være en tordentale, for det trænger Harslev til. Der er en håndfuld unge karle, fra de omliggende gårde, som er nogle ballademagere. De turer og drikker på kroen, i stedet for at opsøge kirken. Det er Sørens opgave at tage sig af disse unge. Søren og Inger bliver også tilsynsførende for ’Stormly’. Et hjem for forvildede unge piger. Stormly skal jeg nok tage mig af, lover Inger. De unge ’bøller’ spiller fodbold og en kamp mod Brandby, som, hvis de vinder, betyder en 1. Plads, hænger i en tynd tråd. En af spillerne er kommet galt afsted. Anføren Egon (William Rosenberg) går med til, at Peter (Louis Miehe-Renard) opsøger Præsten. Trods betænkeligheder spiller Søren for Harslev, og de vinder. Søren har et sammenstød med fru Andersen. Det viser sig, at hun ikke er så streng, som først troet. Fru Andersen afskediger Marie, fordi hun er illoyal over for præstefamilien. En af pigerne på ’Stormly’ Lily (Tove Maës) gør sig særlig bemærket. Hun spæner fra hjemmet, for at møde sin kæreste Peter. Han har lovet hende at tale med sin strenge mor om deres forhold, men det bliver ikke rigtigt til noget. En dag Lily er stukket af igen, leder Politiet med hunde efter hende. Inger, som er gravid, bliver forfærdet over dette. Hun opdager Lily udenfor deres vinduer, våd og forkommen. Ved Sørens hjælp får Inger lov til at beholde Lily, som ung pige i huset. Søren træner fodboldholdet, og hele menighedsrådet er mødt op for at heppe på holdet. Ingers far er gået konkurs, og nu ernærer han sig som hyggepianist. En ulykke på Peters gård, hvor Mads (Buster Larsen) styrter ned, og brækker ryggen og senere dør på hospitalet, sætter skub i Lily og Peters forhold. Præstefamilien får en lille pige. Og alle ’bøllerne’ møder op i kirken, samme dag som præstens datter skal døbes. Søren kan fra sin prædikestol byde nye, som gamle, velkommen.
Bio Program
