Et af de store københavnske dagblade bekendtgør, at der tirsdag den 27 April 1949 er fundet en fangeflugt sted fra Horsens statsfængsels anneks i Bjerre. Omkring kl 20 var der blevet slået storalarm, da man opdagede at en farlig fange, dømt til livsvarig fængsel for politisk kriminalitet, havde haft held med at sprænge tremmerne i sin celle, hvorefter han var hoppet ud. Det var noget af en sensation. Ingen havde i sin vildeste fantasi drømt om, at det kunne lade sig gøre. I Århus får redaktøren (Asbjørn Andersen) at vide, at kriminalkommissær Bloch (Ib Schønberg) har taget sin afsked. Meddelelsen bliver overbragt af en journalist (Jan Zangenberg). Resolut tager redaktøren og journalisten af sted til flyvepladsen. Redaktøren og Bloch er gamle venner og måske derfor fik de årsagen til afskeden belyst. Men Bloch ville ikke tale om dette. Han lovede sin gamle ven, at han skulle blive underrettet på rette tid og sted. Redaktøren besluttede sig til at tage med til hovedstaden. I begyndelsen af flyveturen var Bloch ret stille. Men pludselig begyndte han at tale: “Jeg skal betro dig, som min bedste og eneste ven, hvad der er hændt” siger Bloch. “Kl. 5 i morges blev jeg ringet op og gjort bekendt med at Henning Knudsen (Preben Lerdorff Rye) var flygtet, det er ikke fordi jeg tror at han vil hævne sig på mig, men jeg var med til at anholde ham i 1945 ved den dansk-tyske grænse. Her prøvede han at skyde mig, men som du ser lykkedes det ham ikke. Den efterfølgende retssag endte med, at han blev dømt til døden. Senere blev dommen dog omstødt til livsvarig fængsel”. Tre menneskers tilfældige møde i Lyntoget fra Århus til København skulle vise sig at blive katastrofalt. Ebba (Anne Marie Juhl) skulle på kursus i hovedstaden. Bankkasserer Jørgen Bloch (Erik Mørk), som længe havde været utilfreds med sin tilværelse, havde tømt bankboksen og købt billet til Sydamerika over København og Paris. Den flygtede Henning Knudsen var, i ly af Ebba, kommet ombord i Lyntoget. Jørgen rejste på 1. klasse, de 2 andre på 3. klasse. Henning opdagede at Jørgen var i besiddelse af en større pengesum, og besluttede sig at stjæle dem og hans pas fra ham. Ebba og Jørgen mødtes og Ebba mente, at hun havde set ham før, hvilket han benægtede. Nu tog begivenhederne fart. Det uundgåelige skete: Ebba og Jørgen bliver forelsket i hinanden, og Jørgen betroede sig til hende, Ebba fik ham til at ringe til sin far, kriminalkommissæren og fortælle han hvad han havde gjort. “Derfor gamle ven” siger Bloch, “sidder jeg her i flyveren på vej til København for, om ikke andet, at bringe min søn tilbage. Jeg fordømmer hvad han har gjort, det må han selv stå til regnskab for. Det jeg vil bede dig om, min gamle ven: Vil du ikke nok lade være med at skrive noget om det som jeg har fortalt dig i al fortrolighed” ?. Imidlertid sker der det, at ombord i toget kommer Jørgen og Henning op og slås, og Jørgen kommer alvorligt til skade. Heldigvis kommer kaptajnen og styrmanden til hjælp og Henning bliver anholdt. Jørgen bliver kørt på hospitalet. Her bliver han afhentet af sin far. Ebba viger ikke fra hans side og lover at stå last og brast med ham i resten af deres liv.
