Den unge smukke Laura Heiberg (Birgitte Reimer) skal giftes med Torsten Vinge (Kjeld Petersen). Da præsten (John Wittig) spørger, om hun vil ægte ham siger hun nej. Hun flygter fra kirken og får et lift af Jonas Møller (Osvald Helmuth). Han er på vej nordpå langs kysten. Ved 42 km. stenen i skoven vil hun gerne sættes af. Hun vil følger en telefonledningen, for at se, hvor hun ender. Hun finder et smukt hus i skoven. Det ser ubeboet ud, men døren er åben, så hun går ind. Der er ingen, der reagerer på hendes kalden. Hun telegraferer til en gammel flamme Herbert Thorsen (Erik Mørk) og be’r ham hente noget tøj hjemme og bringe det op til hende. Samtidig fortæller hun, at hun alligevel ikke blev gift. Hun finder en bog ‘Hvad ved du om dig selv’ skrevet af Allan Krogh. Den ta’r hun med ud på terrassen for at læse. Husets beboer (Mogens Wieth) kommer hjem fra fisketur, og deres første møde skaber forbløffelse. Laura tror, at han er Allan. Hun forklarer sin tilstedeværelse for ham, og om, hvordan hun i kirken fik kolde fødder, sagde nej og flygtede. Laura der tror at han er doktor beder, på baggrund af det, hun har læst, om et godt råd, Han må have forstand på slige sager. Han oplyser hende om, at han er her for at slappe af og for at få ro til at skrive en ny bog. Deres samtale er højst mærkværdig, fordi deres baggrund er vidt forskellig. Hun fortæller beredvilligt, om den skole hun har gået på i Schweiz. Det skaber stor forvirring, da Møller dukker op, medbringende hendes brudebuket, som hun glemte i hans bil. Og da Herbert, næsten samtidig, ankommer med hendes tøj, bliver det pinligt. Herbert foreslår, at de finder et hotel, men Laura vil ikke med. Hun fortæller dem, at hun har lovet Allan at hjælpe ham med sin nye bog. Allan inviterer Møller og Herbert til at blive Weekenden over. Hjemme hos Fabrikant Villy Edward Heiberg (Svend Bille) og Frue (Nina Kackler) erfarer man, at Herbert har hentet noget tøj til Laura, men de ved ikke hvor han kørte hen. Det bliver dog opklaret, da taxachaufføren dukker op og vil have betaling for turen. Den forsmåede brudgom, som har søgt trøst i et par flasker spiritus, bliver sendt med taxaen, for at hente Laura hjem. Samme nat leder Møller og Herbert efter Laura. Møller er blevet lidt forelsket i hende og Herbert håber, at de igen kan optage deres forhold. Men hun er væk. Allan er ude i andet ærinde og træffer Laura i skoven. Han sender hende hjem. Fra forskellige skjulesteder observerer de, at Allan signalerer til en flyvemaskine, som kaster noget ud med faldskærm. Det nedkastede bliver kørt bort med en lastbil. I mellemtiden ankommer Torsten til huset, og han leder forgæves efter Laura. Herbert prøver at overbevise Laura om, at Allan er våbensmugler, men den tror hun ikke på. Herbert fortæller Møller om sin mistanke. Sammen opsøger de den nærmeste militærforlægning. Her får de foretræde for kommandanten (Johannes Meyer). Da han har hørt deres forklaring, lover han dem, at de nok skal være på plads, når næste nedkastning foregår. Allan flirter voldsomt med Laura, til stor fortrydelse for Møller og Herbert. Næste aften hører de Allan tale i kode, gennem sin sender og om natten kommer næste sending. Alle er på plads. Flyvemaskinen nedkaster en balle, som uheldigvis havner i trætoppen. Kommandanten beordrer at nedskyde denne. Pludselig regner det med silketrusser. På kasernen afholdes der forhør, og Allan kan forklarer, at han i virkeligheden hedder Alfred Kragh, og er indehaver af Kragh’s silkeimportfirma. Alle anklager frafalder. Dog har det haft konsekvenser og Laura står igen brud, men denne gang er brudgommen Alfred, og hun er ikke i tvivl om, hvad hun skal svare.
Bio Program