“Dybegården” er en stor smuk gård på 300 tønder land, skov, eng og ager. Den har været i familien Sværkes eje i over 150 år. Martha Sværke (Maria Garland), konen på gården er en stolt, lidt hård kvinde, hærdet i samlivet med sin mand Hans Sværke (Per Buckhøj). Hans Sværke er en svag mand med hang til kortspil. De har en eneste søn, Niels (Jørgen Henriksen), en klog og køn dreng på 10 år. En dag vælter ulykken ind over familien. Hans Sværkes ukontrollerede kortspil har bragt dem på fallittens rand og egnens rigeste mand Propritær Karius (Sigurd Langberg) kommer for at kræve gælden betalt, ellers overtager han “Dybegården”. Niels er fortvivlet. Han er søgt ned til sit yndlingssted, den store runesten ved Fjorden. Lænet op af den hårde sten med de mærkelige tegn, græder han sin sorg ud. Her finder Sognefogeden Dines Mikkelsen (Ib Schønberg) ham. Dines holder meget af Niels, og han lover ham at hjælpe, hvis han kan. Dines kautionerer og familien Sværke kan blive på “Dybegården” som forpagtere. Jens (Peter Malberg), “Dybegårdens” røgter, er noget af en særling. Han kan ikke glemme, at han har været cowboy i Texas. Han ankommer en dag med en lille pige på armen. Hun hedder Grethe. Hendes mor er død og nu mener Jens, at Martha Sværke må tage sig af det lille pus, nu da hun hverken har mor eller far. Men Martha afviser koldt tanken, og af lutter trods, og for at skaffe den lille pige et hjem, gifter Jens sig med Jacobine (Erika Voigt), en trivelig enke med et hyggeligt lille hus. Årene går, Niels (Poul Reichhardt) er blevet en voksen mand, og en dygtig landmand. Da faderen dør, overtager han forpagtningen. Hans brændende ønske og mål er at købe gården tilbage. Grethe (Tove Maës) er blevet en køn og munter pige. Hun tjener nu på “Dybegården” sammen med Marie (Pia Ahnfeldt-Rønne) og karlen Palle (Louis Miehe-Renard). Martha Sværke er grånet med tiden, men hun er stadig en stolt kvinde, der fuld af beundring ser sin søn forvandle gården til et mønsterbrug. Det er Niels, der har bevirket, at Grethe får en plads på gården og Martha har på fornemmelsen af, at det en dag vil vanskeliggøre hendes hemmelige ønske om at se Niels og Clara Karius (Birgitte Reimer) som mand og kone. Clara er en meget berejst ung dame, men hun drages mod barndomshjemmet. Hun er meget betaget af Niels, men det går op for hende, at hun ikke kan gøre indtryk på ham. Optændt af vrede og jalousi vender hun sig imod ham, og da hendes far samtidig har en køber til “Dybegården”, overtaler hun sin far til at sælge. Niels bliver ude af sig selv sorg mange års hårdt arbejde med jorden og gården. Skal alt det nu være spildt? Karius minder Niels om, at han jo har forkøbsret. Niels ved, at han ikke kan skaffe de mange penge. Køberen Hugo Davis (Jørn Jeppesen) var en tvivlsom herre under besættelsen og Niels var med til at arrestere ham efter befrielsen. Situationen er gunstig for Clara og med Martha Sværkes hjælp bliver der forlovelsesfest på “Dybegården”. Grethe bliver skaffet af vejen af Martha. Først da hun er væk, går det op for Niels, hvor højt, han elsker hende. Men ønsket om at beholde gården, og hans mors komplot er stærke odds. Niels passer sit daglige arbejde, men glæden ved det har forladt ham. Men skæbnen kan være en mærkelig “fisk” og hjælpen kommer også en dag, hvor han mindst venter det. Under pløjningen dukker der pludselig noget glimtende frem af mulden. Forundret betragter han fundet: En snoet halsring af det pureste guld. Niels er stødt på et stort fund af oldtidssmykker, hvis værdi sætter ham i stand til at købe “Dybegården”. Han får gjort op med Clara og er atter en fri mand. Hans eneste tanke er at få Grethe tilbage. Hans mor har erkendt sin fejltagelse: Hun ønskede jo kun det bedste for sin søn. Endnu engang krydser Hugo Davis hans vej, men Niels overvinder også dette. Nu begynder der en ny tid på “Dybegården”. Glad, som før, arbejder han sammen med sin smukke unge kone Grethe.
