Hos den meget excentriske værtinde (Randi Michaelsen) er der samlet et større antal af hendes bekendte og venner, tilfælles for dem alle er, at de er klædt helt i sort fra top til tå, det var en betingelse for at kunne deltage, eller som værtinden siger ”Sort står så glimrende til min hvide terrasse”. Inden de fortrækker til de indre gemakker bekymre flere sig over de tunge skyer som trækker sammen over hovedet på dem. Umiddelbart i nærheden i et lille hus bor to gamle ugifte søstre Frk. Arentse (Sigrid Neiiendam) og Frk. Meta (Clara Pontoppidan) sammen med deres jyske faktum Sørine (Asta Esper Andersen). Også de betragter det optrækkende tordenvejr, om endog med forskellig følelser, Meta er meget bange i tordenvejr, hvorimod Arentse bliver meget opstemt af lyn og torden, hun er nemlig stokdøv, dog kan hun endnu hører når der kommer et ordentlig tordenskrald. De to gamle frøkner ser til deres store forbavselse et mærkeligt sort gespænt kørende på cykel forbi deres hus. Mysteriet er nu ikke noget særligt, det er den unge Margit (Berthe Qvistgaard) som har slået sig ned på egnen for at slappe af i sin sommerferie. Margit er på vej til det sorte selskab, men hun føler sig ikke godt tilpas specielt af en grund, hendes fraskilte mand er også deltager i selskabet, og hun vil forfærdeligt gerne nå hjem inden uvejret bryder løs. Men hun når ikke særlig langt så er uvejret over hende, og for at det ikke skal være løgn punkterer hendes cykel på forhjulet. Til hendes store lettelse kommer der en bil, ført af en ung mand Allan (Mogens With), han tilbyder hende kørelejlighed, men desværre løber han tør for benzin. Dette starter et større skænderi, og Margit flygter fra bilen, men hun bliver hurtigt indhentet af Allan. Igennem regnen opdager de et hus, ved første øjekast ser det øde og forladt ud. Der er ingen reaktion da de ringer på dørklokken, og hoveddøren er låst. Allan skaffer sig adgang til huset ad en kældervindue, og lukker Margit ind. Ved en nærmere gennemgang af huset føler de begge at der er noget galt, Margit er hunderæd hun vil lades ene tilbage, men hun er heller ikke meget for at gå med på 1. sal. De finder en kaffekande som endnu er halvvarm, dette bestyrker kun deres mistanke om at der er begået en forbrydelse. De finder så mange ting, at de overbevises om at der bor to gamle damer i huset, og de måske er myrdet. En uhyggelig latter får dem til at farer sammen, men det viser sig at være en papegøje. De forlader huset men opdager at i et vindue på 1. sal brænder der lys. De vender tilbage og finder en tilsyneladende død kvinde Sørine (Asta Esper Andersen) i sin seng, senere viser det sig at hun sov en nærmest bevidstløs søvn. Sørine har en grim vane, hun går i søvne, og under sin natlige vandring låser hun alle dørene i huset. Allan og Margit har søgt tilflugt i et af værelserne for ikke at blive opdaget af Sørine, så de bliver låst inde, og har ingen mulighed for at slippe ud. Nu begynder der en ping pong samtale mellem dem jo mere de skændes jo mere føler de sig tiltrukket af hinanden. Næste morgen er det med nogen undren at Allan uhindret kan åbne døren, på sin vej ned i stuen træffer han Sørine som antager ham for en anden. Politiet er imidlertid alarmeret, og da de ankommer bliver Allan arresteret for mord, hvilket han på det kraftigste nægter sig uskyldig i. Under afhøringen vender Meta uset hjem hun træffer Margit som hun betror sig til. Margit vil have at hun skal gå ned til politiet og fortælle dem hvad hun ved, men det vil hun ikke. Lige pludselig dukker Arentse op og mordsagen som slet ikke var nogen mordsag er opklaret. Trods alle forviklinger kan Allan og Margit takke det mystiske hus for deres fundne lykke og kærlighed.
Bio Program
